Om opgaverne/Lærervejledning

Opgaverne her er tænkt som fordybelse i forhold til de problematikker, som det interaktive spil rejser. Fagdidaktisk er der lagt vægt på åbne opgaver, hvor eleverne skal være undersøgende, skabende og formidlende. Opgaverne omfatter alle kompetencemålene for historiefaget:

Kronologi og sammenhæng: Eleven kan på baggrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger.

Kildearbejde: Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger.

Historiebrug: Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid.

1. Samarbejdspolitik eller forhandlingspolitik?

Vi omtaler ofte den danske regerings håndtering af den tyske besættelse som Samarbejdspolitikken.

• Hvad forbinder I med ordet samarbejde? Skriv ordene I forbinder med samarbejde ned.
• Hvad forbinder i med ordet forhandling? Skriv ordene I forbinder med forhandling ned.
• Hvad er forskellen på de to ord?
• Hvilken betydning har det for vores forståelse af besættelsestiden, om vi bruger forhandlings – eller samarbejdspolitik?

• På baggrund af det, I allerede kender om besættelsestiden og de kilder, I har oplevet i spillet, er det så mest korrekt at kalde myndighedernes valg for samarbejde eller forhandlinger? Find argumenter for begge dele.
• Hvad synes I historiebøgerne skal kalde det – samarbejds- eller forhandlingspolitikken?

2. Livet i Frøslevlejren

I denne opgave skal I forsøge at rekonstruere livet i Frøslevlejren ud fra billeder.

Frøslevlejren blev bygget i foråret 1944 på initiativ fra danske myndigheders side. Ønsket var at forhindre at danskere blev deporteret til kz-lejre udenfor Danmark. Forholdene i disse lejre var umenneskelige og mange omkom. I Frøslev var det primært fangerne selv, der stod for lejrens daglige drift. Men hvordan var livet i Frøslevlejren?

• Lav en billedfortælling ud fra billeder fra Frøslevlejren. I kan bruge denne billedsamling: dk/28amp  (OBS UNDERSØGE OM VI MÅ BRUGE) eller søg billeder frem fra Frihedsmuseets fotoarkiv: https://natmus.dk/museer-og-slotte/frihedsmuseet/viden-om-besaettelsen/fotoarkiv/

Det er vigtigt, I er kritiske i valg af billeder og begrunder jeres valg. I må gerne tilføje korte tekster eller indtale til jeres billedfortælling, men lad billederne være udgangspunktet for fortællingen.

I kan vælge forskellige fokusområder fx:

• Genstandene – hvad fortæller de om livet for den enkelte og fællesskabet?
• De fysiske rammer for fangerne – billeder fra lejrens indretning og opbygning
• Arbejdet i lejren
• At være kvinde i Frøslevlejren
• …..

I kan bruge forskellige programmer til jeres billedfortælling. Fx

Thinklink (findes på Skoletube): Her kan I bygge jeres fortælling op omkring et billede (fx kort over Frøslevlejren) og tilføje tekst og billeder på kortet.

Slideshows (findes på Skoletube): Nemt program, hvor I vælger billeder, rækkefølge og evt. skriver tekst til.

Photo Story Et nemt billedfortællingsprogram med mange muligheder indbygget

Eller I kan lave en skærmoptagelse med I præsenterer jeres valg. Evt. med voice over.

• Præsenter jeres billedfortællinger for hinanden og spørg ind til jeres billedvalg. Hvorfor er alle fortællinger ikke ens?

Billeder som kilde:

• Hvilken type kilde er fotos?
• Hvor troværdige er fotos?
• Hvad er fordele og ulemper ved brug af billeder som kilde?
• Hvilke særlige udfordringer er der i denne sammenhæng?
• Hvor troværdige fortællinger har I selv lavet ud fra de billeder, I valgte?
• Hvordan kan I undersøge nærmere, hvordan livet i Frøslevlejren var?

Fra Frøslevlejr til Fårhuslejren

Efter befrielsen blev fangerne i Frøslevlejren frie igen. Lejren blev nu forvandlet til en straffelejr og blev kort efter omdøbt til Fårhuslejren. Fangerne i lejren var nu mennesker, der var blevet dømt som landssviger og havde haft utilbørlig samarbejde med besættelsesmagten. En stor del kom fra det tyske mindretal i Danmark.

• Undersøg hvordan livet i Fårhuslejren var.
• En stor del af fangerne var fra det tyske mindretal i Danmark. Et mindretal, der opstod som følge af den nye grænsedragning i 1920. Flere havde meldt sig til Waffen-SS. Denne gruppe af befolkningen har befundet sig i et dilemma imellem følelsen af nationalt tilhørsforhold til besættelsesmagten og deres fysiske tilhørsforhold til Danmark. Find argumenter for:
• At de skulle straffes for deres handlinger
• At de ikke skal straffes for deres handlinger

• Hvordan synes I, det tyske mindretal i Danmark skal behandles under retsopgøret efter befrielsen 5. maj 1945?

3. Årsagsforklaringer – hvad er vigtigst?

Hele historien kan ikke beskrives. Vi får altid uddrag af fortællinger fra fortiden, og ud fra forskellige perspektiver, der er tæt knyttet til den samtid vi skriver historien i. Denne opgave lægger op til, at I sætter fokus på, hvilke forskellige fortællinger, der opstår, ud fra hvad der er vigtigst for forskellige perspektiver.

Hvorfor blev det muligt at oprette en interneringslejr i Danmark under besættelsen? Hver gruppe skal bruge tre sæt årsagsforklaringer og lægge op ud fra tre forskellige perspektiver:

• Vigtigst set fra de danske myndigheder i 1944
• Vigtigst ses fra besættelsesmagten i 1944
• Hvad synes I er det vigtigste set fra i dag?

Kopier kortene og klip dem ud i tre ens bunker

Du kan også klikke her og printe en pdf ud

• Hvilke forskelle er der på jeres tre rækker årsagsforklaringer?
• Hvorfor er der forskelle?
• Ville de historiske fortællinger adskille sig ud fra perspektivet, I skriver ud fra?
• Ligner rækken fra det danske perspektiv i 1944 det, I synes er det vigtigste set ud fra i dag?

Hvis I har tid til det, så skriv (eller indtal) evt. de forskellige historiske fortællinger, og tag udgangspunkt i det, der var vigtigst ud fra perspektivet.

4. Jeres billedfortællinger

Nu har I truffet jeres valg, og I kan se, hvordan det billedligt præsenterer sig:

• Hvad tænker I umiddelbart om jeres fortælling?
• Er der dele af fortællingen, som I er stolte af? Dele I ikke synes er så positive?
• Tror I det er den mest almindelige fortælling, som I kom frem til? Eller valgte I til dels i forhold til den viden om besættelsestiden, som I har i dag?
• Hvor stor betydning havde regeringens taler for dine valg?
• Forsøg evt. at gentage fortællingen, hvor I foretager andre valg. Vælg fx først et perspektiv.

Det kan være du tilhører det tyske mindretal, eller du generelt er imod enhver form for vold, du har forpligtigelser overfor andre og derfor ikke kan tillade dig at risikere en straf.

Skab en fortælling

Billederne, som I har samlet gennem spillet er alle fra besættelsestiden.

• Lav jeres billedfortælling om til en fortælling suppleret med tekster.
• Ligner jeres fortælling den, I kan finde i jeres historiebog / portal?

I blev i spillet præsenteret for forskellige realistiske valg, som de kunne opleves under besættelsen. Den enkeltes valg er med til at skabe historiske fortællinger, men ikke løsrevet fra samtiden og strukturerne.  Valg foretaget af andre og dine valg er med til at forme fortællingerne. Vi er både historieskabte og historieskabende.